Per Svinedreng han lå på bjerget og sang

Per Svinedreng han lå på bjerget og sang
Tekst: Folkevise
Melodi: Folkemelodi

Per Svinedreng han lå på bjerget og sang:
O non-ni, o non-ni, o non-ni-non-ni-no!
“Mon jeg ikke kongens datter kunne få?”
O dal-li, o dal-li, o dal-li-lal-li-la!

Den lindorm svared, i græsset som han lå:
O non-ni, o non-ni, o non-ni-non-ni-no!
“Du ved ej, Per Svinedreng, hvad held du kan få.”
O dal-li, o dal-li, o dal-li-lal-li-la!

Om aftenen silde det mørkned i vrå,
O non-ni, o non-ni, o non-ni-non-ni-no!
liden Kirsten agted til Per Svinedreng at gå.
O dal-li, o dal-li, o dal-li-lal-li-la!

Hun banker på døren med fingre hvide, små:
O non-ni, o non-ni, o non-ni-non-ni-no!
“Hr. Peder, stat op og tag låsene fra!”
O dal-li, o dal-li, o dal-li-lal-li-la!

“Slet ingen så haver jeg stævne sat,
O non-ni, o non-ni, o non-ni-non-ni-no!
og ingen lukker jeg i mit bur om nat.”
O dal-li, o dal-li, o dal-li-lal-li-la!

Liden Kirsten havde fingre hvide og små,
O non-ni, o non-ni, o non-ni-non-ni-no!
og selv tog hun de låse fra.
O dal-li, o dal-li, o dal-li-lal-li-la!

Liden Kirsten satte sig på sengestok,
O non-ni, o non-ni, o non-ni-non-ni-no!
hun legte så favrt i hans gule lok.
O dal-li, o dal-li, o dal-li-lal-li-la!

“Og hør du, liden Kirsten hvad jeg siger dig:
O non-ni, o non-ni, o non-ni-non-ni-no!
I morgen jeg klager til kongen over dig.”
O dal-li, o dal-li, o dal-li-lal-li-la!

Om morgenen tidlig, da det blev dag,
O non-ni, o non-ni, o non-ni-non-ni-no!
Per Svinedreng gik for kongen at klag’:
O dal-li, o dal-li, o dal-li-lal-li-la!

“Om dagen vogter jeg min herres svin med tro,
O non-ni, o non-ni, o non-ni-non-ni-no!
om natten jeg ej sove for din datter kan i ro.”
O dal-li, o dal-li, o dal-li-lal-li-la!

“Ja vel var det sandt, jeg til hannem gik,
O non-ni, o non-ni, o non-ni-non-ni-no!
men ingen god vilje jeg af hannem fik.”
O dal-li, o dal-li, o dal-li-lal-li-la!

“Jeg havde agtet dig en ridder så bold, .
O non-ni, o non-ni, o non-ni-non-ni-no!
men nu skal du Per Svinedreng behold’.”
O dal-li, o dal-li, o dal-li-lal-li-la!

Foruden var han klædt i vadmel så grå,
O non-ni, o non-ni, o non-ni-non-ni-no!
forinden var han klædt i silke og mår.
O dal-li, o dal-li, o dal-li-lal-li-la!

Skøn Guldborg, I drage af landet med mig

Skøn Guldborg, I drage af landet med mig
Tekst: Folkevise
Melodi: Folkemelodi

Skøn Guldborg, I drage af landet med mig,
– udi løndom –
Og skulle jeg drage af landet med dig?
– som du mig haver lovet i min ungdom –

Der vogte på mig de gæveste mænd,
– udi løndom –
På mig vogter greven og alle dem.
– som du mig haver lovet i min ungdom –

Der vogte på mig både fa’er og mo’er,
– udi løndom –
Der vogte på mig både søster og bro’er.
– som du mig haver lovet i min ungdom –

Han løfted hende på gangeren grå,
– udi løndom –
og svøbte hende ind i sin kappe så blå.
– som du mig haver lovet i min ungdom –

Skønjomfru hun drager det røde guldbånd

Skønjomfru hun drager det røde guldbånd
Tekst: Gammel sangleg
Melodi: Folkemelodi

Skønjomfru hun drager det røde guldbånd,
skønjomfru hun drager det røde guldbånd,
det binder hun om sin allerkærestes hånd,
det binder hun om sin allerkærestes hånd.

Av, av! Allerkærest! du binder for hårdt,
av, av! Allerkærest! du binder for hårdt,
jeg agter slet ikke at rejse langt bort,
jeg agter slet ikke at rejse langt bort.

Skønjomfru går i skoven en dag eller tre,
skønjomfru går i skoven en dag eller tre,
og når hun bli’r sulten, så la’er hun sig se,
og når hun bli’r sulten, så la’er hun sig se.

Ak, se nu, hvor lystig de danser, de to,
ak, se nu, hvor lystig de danser, de to,
som om de skul’ tabe både strømper og sko,
som om de skul’ tabe både strømper og sko.

Ja, silkene strømper, baldyrene sko,
ja, silkene strømper, baldyrene sko,
se, det fik skønjomfru for sin ære og tro,
se, det fik skønjomfru for sin ære og tro.

Himlene, Herre, fortælle din ære

1. Himlene, Herre, fortælle din ære,
Mesteren prises af hvælvingen blå,
solen og månen og stjernernes hære
vise os, hvad dine hænder formå.

2. Men i dit hus, i din kirke på jorden,
der tale dage med dage om dig,
der sig forklarer din sol og din torden,
der på oplysning selv natten er rig.

3. Ej er i sandhed der ord eller tanke,
som i dit hus jo fik mæle og røst,
og alt så vide, som stjernerne vanke,
bringe på jord de oplysning og trøst.

4. Ordet med solen i skiftende tider
udgår som brudgom i morgenrød glans,
strålende frem ad sin bane det skrider,
krones som helten med aftenrød krans.

5. Så på sin bane din sol i det høje,
lyset i sandhed, omrejser vor jord,
intet i verden er skjult for dens øje,
aldrig udslettes dens strålende spor.

6. Ren som et guld er den lov, du har givet,
omvender sjæle, som agter derpå,
trofast dit vidnesbyrd fører til livet,
vismænd det gør af vankundige små.

Den store hvide flok vi se

1. Den store hvide flok vi se
som tusind bjerge fuld af sne,
med skov omkring
af palmesving,
for tronen, hvo er de?
Det er den helteskare, som
af hin den store trængsel kom
og har sig to’t
i Lammets blod
til Himlens helligdom!
Dér holder de nu kirkegang
med uophørlig jubelklang
i høje kor,
hvor Gud han bor
blandt alle engles sang.

2. Her gik de under stor foragt,
men se dem nu i deres pragt
for tronen stå
med kroner på
i Himlens præstedragt!
Sandt er det, i så mangen nød
tit tårestrøm på kinder flød,
men Gud har dem,
straks de kom hjem,
aftørret på sit skød;
nu holder de, hvor liv er bedst,
hos ham en evig løvsals-fest,
og Lammet selv
ved livets elv
er både vært og gæst.

3. Til lykke, kæmpesamling, ja,
o, tusindfold til lykke da,
at du var her
så tro især
og slap så vel herfra!
Du har foragtet verdens trøst,
så lev nu evig vel, og høst,
hvad du har så’t
med suk og gråd,
i tusind engles lyst!
Opløft din røst, slå palme-takt,
og syng af Himmel-kraft og magt:
Pris være dig
evindelig,
vor Gud og Lammet sagt!

Aleneste Gud i Himmerig

1. Aleneste Gud i Himmerig
ske lov og pris for sin nåde,
som han har os skænket faderlig
at fri os af syndens våde!
På jorden er kommen stor fryd og fred,
vi mennesker må vel glædes ved
Guds yndest og gode vilje.

2. Vi love, vi prise og takke dig,
al æren skal dig tilhøre,
o Herre, Gud Fader i Himmerig,
for kærlighed, du os mon gøre!
Du alle ting har i vold og magt,
det alt må frem, som er din agt,
thi frygte vi ingen fare.

3. O Jesus Krist, Guds Søn, Guds Lam,
som vil os Himmerig give,
du tog vor skyld og bar vor skam,
vor sjæl at holde i live;
for os du døde og opstod,
du købte os med dit dyre blod,
vor salighed est du alene.

4. O Helligånd, vor trøstermand,
som os vil sandheden lære,
hjælp os at blive i nådens stand
og leve vor Fader til ære!
Beskærm os fra Djævelens falske list,
og hjælp os at tro på Jesus Krist
og blive salige, amen!

Nu drejer vort land sig mod solen

1. Nu drejer vort land sig mod solen
vort landskab får farver og glød
det dybeste grønt, det himmelske blå
kaldt frem gennem mørke og død.

2. Nu vågner hver skabning på marken
nu letter hver gråspurv og stær
nu åbner hver blomst for farvernes spil
nu grønnes de grålige træer.

3. Nu rammer en dagning din pude
og vækker dig menneskebarn
lys kalder dig frem og løser dig fri
af drømmenes filtrede garn.

4. Nu drejer vort land sig mod solen
så se dog mit barn, hvad du ser
at lyset går frem og åbner sin dag
og dagen blir din mens det sker.

Min Jesus, lad mit hjerte få

Min Jesus, lad mit hjerte få
Tekst: N. F. S. Grundtvig, 1845
Melodi: Johann Crüger, 1653

Min Jesus, lad mit hjerte få
en sådan smag på dig,
at nat og dag du være må
min sjæl umistelig!

Da bliver nådens tid og stund
mig sød og lystelig,
thi du mig kysser med din mund
og tager hjem til dig!

Mit hjerte i den grav, du lå,
som opstod hvid og rød,
lad, når det aftner, hvile få
og smile ad sin død!

Før så mig arme synder hjem
med din retfærdighed
til dit det ny Jerusalem,
til al din herlighed!

Krist stod op af døde

Krist stod op af døde
Tekst: N. F. S. Grundtvig, 1845
Melodi: Fra 1500-tallet

Krist stod op af døde
i påske-morgenrøde,
thi synger lydt og sjæleglad
hans menighed i allen stad:
Ære være Gud i det høje!

Krist stod op af døde,
afsonet er vor brøde,
thi synger lydt og sjæleglad
hans menighed i allen stad:
Ære være Gud i det høje!

Krist stod op af døde,
i Himlen vi ham møde,
thi synger lydt og sjæleglad
hans menighed i allen stad:
Ære være Gud i det høje!

Halleluja, halleluja, halleluja!
Thi synger lydt og sjæleglad
hans menighed i allen stad:
Ære være Gud i det høje!

I al sin glans nu stråler solen

I al sin glans nu stråler solen
Tekst: N. F. S. Grundtvig, 1843
Melodi: Henrik Rung, 1859

I al sin glans nu stråler solen,
livslyset over nådestolen,
nu kom vor pinseliljetid,
nu har vi sommer skær og blid,
nu spår os mer end englerøst
i Jesu navn en gylden høst.

I sommernattens korte svale
slår højt fredskovens nattergale,
så alt, hvad herren kalder sit,
må slumre sødt og vågne blidt,
må drømme sødt om paradis
og vågne til Vorherres pris.

Det ånder himmelsk over støvet,
det vifter hjemlig gennem løvet,
det lufter liflig under sky
fra paradis, opladt på ny,
og yndig risler ved vor fod
i engen bæk af livets flod.

Det volder alt den ånd, som daler,
det virker alt den ånd, som taler
ej af sig selv, men os til trøst,
af kærlighed med sandheds røst,
i ordets navn, som her blev kød,
og fo’r til himmels, hvid og rød!

Opvågner alle dybe toner,
til pris for menneskets forsoner!
Forsamles alle tungemål
i takkesangens offerskål!
Istemmer over herrens bord
nu menighedens fulde kor!

I Jesu navn da tungen gløder,
hos hedninger så vel som jøder,
i Jesus-navnets offerskål
hensmelter alle modersmål,
i Jesu navn udbryder da
det evige halleluja!

Vor Gud og fader uden lige!
Da blomstrer rosen i dit rige,
som sole vi går op og ned
i din enbårnes herlighed,
thi du for hjertet, vi gav dig,
gav os med ham dit himmerig!