Langt ud’ i skoven lå et lille bjerg

Langt ud’ i skoven lå et lille bjerg
Tekst: Gammel børnesang
Melodi: Folkemelodi

Langt ud’ i skoven lå et lille bjerg,
aldrig så jeg så dejligt et bjerg.
Bjerget ligger langt ud’ i skoven.

På det lille bjerg der stod et lille træ,
aldrig så jeg så dejligt et træ.
Træet på bjerget.
Bjerget ligger langt ud’ i skoven.

På det lille træ der sad en lille gren,
aldrig så jeg så dejlig en gren.
Grenen på træet.
Træet på bjerget.
Bjerget ligger langt ud’ i skoven.

På den lille gren der sad en lille kvist,
aldrig så jeg så dejlig en kvist.
Kvisten på grenen.
Grenen på træet.
Træet på bjerget.
Bjerget ligger langt ud’ i skoven.

På den lille kvist der sad et lille blad,
aldrig så jeg så dejligt et blad.
Bladet på kvisten.
Kvisten på grenen.
Grenen på træet.
Træet på bjerget.
Bjerget ligger langt ud’ i skoven.

På det lille blad der var en lille rede,
aldrig så jeg så dejlig en rede.
Reden på bladet.
Bladet på kvisten.
Kvisten på grenen.
Grenen på træet.
Træet på bjerget.
Bjerget ligger langt ud’ i skoven.

I den lille rede var et lille æg,
aldrig så jeg så dejligt et æg.
Ægget i reden.
Reden på bladet.
Bladet på kvisten.
Kvisten på grenen.
Grenen på træet.
Træet på bjerget.
Bjerget ligger langt ud’ i skoven.

Af det lille æg der kom en lille fugl,
aldrig så jeg så dejlig en fugl.
Fuglen af ægget.
Ægget i reden.
Reden på bladet.
Bladet på kvisten.
Kvisten på grenen.
Grenen på træet.
Træet på bjerget.
Bjerget ligger langt ud’ i skoven.

På den lille fugl der sad en lille fjer,
aldrig så jeg så dejlig en fjer.
Fjeren på fuglen.
Fuglen af ægget.
Ægget i reden.
Reden på bladet.
Bladet på kvisten.
Kvisten på grenen.
Grenen på træet.
Træet på bjerget.
Bjerget ligger langt ud’ i skoven.

Af den lille fjer der blev en lille pude,
aldrig så jeg så dejlig en pude.
Puden af fjeren.
Fjeren på fuglen.
Fuglen af ægget.
Ægget i reden.
Reden på bladet.
Bladet på kvisten.
Kvisten på grenen.
Grenen på træet.
Træet på bjerget.
Bjerget ligger langt ud’ i skoven.

På den lille pude lå en lille dreng,
aldrig så jeg så dejlig en dreng.
Drengen på puden.
Puden af fjeren.
Fjeren på fuglen.
Fuglen af ægget.
Ægget i reden.
Reden på bladet.
Bladet på kvisten.
Kvisten på grenen.
Grenen på træet.
Træet på bjerget.
Bjerget ligger langt ud’ i skoven.

Lille føl

Lille føl
Tekst: P. Larsen
Melodi: J. C. Gebauer

Lille føl, ved du hvad!
du kan sagtens være glad.
Du kan få en lækker davre,
du kan gå og nippe havre,
du kan spise, hvad du vil,
og så drikke mælk dertil.

Lille føl, ved du hvad!
du kan sagtens være glad.
Du kan lege hele dagen,
springe og slå op med bagen,
du kan drive frit dit spil,
gøre, lige hvad du vil.

Lille føl, ved du hvad!
du kan sagtens være glad.
Mens de andre trækker læsset,
kan du hvile dig i græsset.
De får skænd og piskerap,
du får kælenavn og klap.

Munken går i enge

Munken går i enge
Tekst: Gammel sangleg
Melodi: ?

Munken går i enge
de lange sommerdage,
hvad gør han der så længe,
o ja, hvad gør han der?

Han plukker af de roser,
han sanker af de bær,
han plukker krusemynter
alt til sin hjertenskær.

Og munken breder ud sin kappe så blå
og beder skønjomfru at knæle derpå.
Kom fal-ri-de-ri-de-ral-la,
kom fal-ri-de-ri-de-ral-la!

Og se, hvor de danser lystig de to,
som om de havde stjålet både strømper og sko.
Kom fal-ri-de-ri-de-ral-la,
kom fal-ri-de-ri-de-ral-la!

Mæ, si’r det lille lam

Mæ, si’r det lille lam
Tekst: ?
Melodi: ?

Mæ, si’r det lille lam,
mor, jeg fryser, jeg vil hjem!
Mæ, si’r det store får,
vent, til aftenklokken slår,
så skal du nok komme hjem, mæ!

Rap, siger ænderne små,
nu skal det lystigt hjemad gå.
Sove vi skal, til sol står op,
så skal i vandet vi pjaske vor krop.
Rap, siger ænderne små, rap!

Mjav, si’r den lille kat,
nu vil jeg sove så sødt i nat.
I morgen skal vi lege igen,
for jeg vil helst lege dagen hen.
Mjav, si’r den lille kat, mjav!

Prrr, si’r den gamle hest,
jeg vil trække, som jeg kan bedst.
Gid jeg stod i den varme stald,
og hørte i dag ej flere knald.
Prrr, si’r den gamle hest, prrr!

Vov, si’r den store hund,
våge må jeg endnu en stund,
fare om og passe på,
at de trygt til ro kan gå.
Vov, si’r den store hund, vov!

Op, lille Hans

Op, lille Hans
Tekst: Gammel børnesang
Melodi: ?

Op, lille Hans, op, lille Hans,
hør, nu synger lærken!
Nej, lille mor, nej, lille mor,
det er dørens knirken!

Op, lille Hans, op, lille Hans,
op og gå i skole!
Nej, lille mor, nej, lille mor,
åh, jeg er så dårlig!

Op, lille Hans, op lille Hans,
op og slå på tromme!
Ja, lille mor, ja, lille mor,
ja, nu skal jeg komme!

På en grøn bakketop

På en grøn bakketop
Tekst: Gammel børnesang
Melodi: Folkemelodi

På en grøn, grøn, grøn, grøn bakke-bakketop
jeg så to harer komme,
den ene spilled fløjte, fløjte, fløjt,
den anden slog på tromme.

Så kom en fæl, fæl jægers-jægersmand,
han plaffed ned den ene,
og den anden, som man tænke, tænke kan,
den følte sig så ene.

Rits Rats

Rits Rats
Tekst: Gammel børnedans
Melodi: Spillemandsmelodi

Rits Rats fillijong, gong, gong,
vil du være min mand, så kom, kom, kom!
Rits Rats fillijong, gong, gong,
vil du være min mand, så kom!
Og damerne de løfter op i skørterne,
så man kan se det ene bukseben.
Tralalala, tralalala,
tralalala, tralalala,
tralalala, tralalala,
tralalala, trala!

Ride, ride, ranke

Ride, ride, ranke
Tekst: N. U. Krossing
Melodi: J. C. Gebauer

Hop, hop, hop, hop,
hop, hop, hop, hop!
Ride, ride ranke!
Greven er så højt på strå,
bonden må med træsko gå.
Ride, ride, ranke!

Hop, hop, hop, hop,
hop, hop, hop, hop!
Ride, ride, ranke!
Junkren på sin høje hest,
som kan danse, ret gør blæst.
Ride, ride, ranke!

Hop, hop, hop, hop,
hop, hop, hop, hop!
Ride, ride, ranke!
Frøknen sidder let som fjer,
som min lille rytter her.
Ride, ride, ranke!

Hop, hop, hop, hop,
hop, hop, hop, hop!
Ride, ride, ranke!
Hvorhen skal nu vejen gå?
Bedstefar besøg skal få.
Ride, ride, ranke!

Hop, hop, hop, hop,
hop, hop, hop, hop!
Ride, ride, ranke!
Og når vi så stiger af,
siger vi: go’ da’, go’ da’!
Ride, ride, ranke!

Hop, hop, hop, hop,
hop, hop, hop, hop!
Ride, ride, ranke!
Bedstemor af hjertesgrund
trykker os et kys på mund.
Ride, ride, ranke!

Hop, hop, hop, hop,
hop, hop, hop, hop!
Ride, ride, ranke!
Nu til onkel i galop.
Er han hjemme? Ja, så stop!
Ride, ride, ranke!

Hop, hop, hop, hop,
hop, hop, hop, hop!
Ride, ride, ranke!
Tantes stuedør vil vi
heller ikke gå forbi.
Ride, ride, ranke!

Hop, hop, hop, hop,
hop, hop, hop, hop!
Ride, ride, ranke!
Men nu er det aftenstid,
lille hest, i stalden hid!
Ride, ride, ranke!

Hop, hop, hop, hop,
hop, hop, hop, hop!
Ride, ride, ranke!
Til i morgen stå i ro,
havre først: et kys ja to!
Ride, ride, ranke!

Stork, Stork, Langeben!

Stork, Stork, Langeben!
Tekst: B. S. Ingemann
Melodi: J. P. E. Hartmann

Stork, Stork, Langeben!
Hvor var du så længe?
Så du Kong Faraos høje sten?
Gik du på Nilstrømmens enge?

Stork, Stork, Langeben!
med de røde hoser!
Hvor har du gjort af dit ene ben?
Blev det i Faraos moser?

Stork, Stork, Langeben!
Lykken vil du bringe,
gemmer du den med dit ene ben
listelig under din vinge?

Stork, Stork, favre små
bringer du vor moder.
Er det en søster med øjne blå
eller en lille kærbroder?

Så går vi rundt om en enebærbusk

Så går vi rundt om en enebærbusk
Tekst: Gammel sangleg
Melodi: ?

Så går vi rundt om en enebærbusk,
enebærbusk, enebærbusk,
så går vi rundt om en enebærbusk,
tidlig mandag morgen.
Så gør vi såd’n, når vi vasker vort tøj,
vasker vort tøj, vasker vort tøj,
så gør vi såd’n, når vi vasker vort tøj,
tidlig mandag morgen.

Så går vi rundt om en enebærbusk,
enebærbusk, enebærbusk,
så går vi rundt om en enebærbusk,
tidlig tirsdag morgen.
Så gør vi såd’n, når vi skyller vort tøj,
skyller vort tøj, skyller vort tøj,
så gør vi såd’n, når vi skyller vort tøj,
tidlig tirsdag morgen.

Så går vi rundt om en enebærbusk,
enebærbusk, enebærbusk,
så går vi rundt om en enebærbusk,
tidlig onsdag morgen.
Så gør vi såd’n, når vi tørrer vort tøj,
tørrer vort tøj, tørrer vort tøj,
så gør vi såd’n, når vi tørrer vort tøj,
tidlig onsdag morgen.

Så går vi rundt om en enebærbusk,
enebærbusk, enebærbusk,
så går vi rundt om en enebærbusk,
tidlig torsdag morgen.
Så gør vi såd’n, når vi ruller vort tøj,
ruller vort tøj, ruller vort tøj,
så gør vi såd’n, når vi ruller vort tøj,
tidlig torsdag morgen.

Så går vi rundt om en enebærbusk,
enebærbusk, enebærbusk,
så går vi rundt om en enebærbusk,
tidlig fredag morgen.
Så gør vi såd’n, når vi stryger vort tøj,
stryger vort tøj, stryger vort tøj,
så gør vi såd’n, når vi stryger vort tøj,
tidlig fredag morgen.

Så går vi rundt om en enebærbusk,
enebærbusk, enebærbusk,
så går vi rundt om en enebærbusk,
tidlig lørdag morgen.
Så gør vi såd’n, når vi skurer vort gulv,
skurer vort gulv, skurer vort gulv,
så gør vi såd’n, når vi skurer vort gulv,
tidlig lørdag morgen.

Så går vi rundt om en enebærbusk,
enebærbusk, enebærbusk,
så går vi rundt om en enebærbusk,
tidlig søndag morgen.
Så gør vi såd’n, når til kirke vi går,
til kirke vi går, til kirke vi går,
så gør vi såd’n, når til kirke vi går,
tidlig søndag morgen.