Mariehønen evigglad sangtekst og akkorder

Her finder du Mariehønen evigglad med sangtekst og akkorder og video, så du kan lytte til melodien. Denne søde børnesang er Danmarkskendt og bliver sunget i enhver børnehave i hele landet.

Læs om forfatteren Halfdan Rasmussen på wikipedia
Komponist: Henning Hansen

D              Em
Mariehønen Evigglad
A                   D
gik tur på et rabarberblad
G                     D
og mødte Søren Snegl, der lå
A                          D
og sov med sneglehuset på.

Da blev det regn og tordenvejr,
og Evigglad fik våde tæ’r,
så derfor slog hun bankeslag
på sneglehusets lille tag.

Og sneglen råbte højt: Kom ind
i læ for torden, regn og vind,
her er lidt snævert, som du ser,
men der er lunt og tørvejr her.

Så sad de begge to og lo
i Sørens lille sneglebo,
og hvis jeg ikke tager fejl,
blev Evigglad til Madam Snegl.